Gå til oversigten
De forladte huse står overalt i Danmark. Borgere og borgmestre raser, for husene skæmmer og forringer boligmarkedet og livsglæden. Men husene har en værdi i alt deres faldefærdige skønhed og gru. Med begrebet “urban exploration” gør fotografer forfald til kunst. Scroll ned og læs, hvorfor forfald også er kunst.

#forladtdk

#forladt

Tabuet i forfald fascinerer os

 

Hvorfor er vi så fascinerede af forfald og forladte steder? - Det handler om tabu, siger Morten Kirckhoff, der har lavet flere fotobøger og tv-programmer om emnet.

 

Facebooksiden “Det forladte Danmark” har mere end 4.000 “likes”, mens hashtagget “forladt” på Instagram er blevet brugt tusindvis af gange, og på forskellige internetfora deler folk billeder af forladte steder i stor stil.

 

Men hvorfor er vi så betagede af noget, der dybest set er grimt, ødelagt eller måske endda uhyggeligt at se på? Ifølge Morten Kirckhoff, der sammen med barndomsvennen og tv-værten Jan Elhøj har lavet flere programmer og bøger om forladte steder både i og udenfor Danmark, handler det om tabuer.

 

- Jeg holdt engang et foredrag om urban exploration (urban udforskning, red.). Bagefter kom der en præst op til mig og sagde, at fascinationen af de forladte steder handler om, at vi har nogle tabuer her i livet, som vi ikke taler om. Vi taler ikke om døden, ensomheden - eller frygten for dem, fortæller Morten Kirckhoff.

 

Frygten, og dét, at det dybest set er “forkert” at synes om billeder af forfald, er noget af det, der også med til at fascinere os, forklarer han:

 

- Vi frygter forfaldet. Men vi ved jo godt alle sammen, at vi forfalder på et tidspunkt. Det, som de her billeder minder os om, er, at der er noget, der slutter. Der er noget, der står tilbage og bliver ensomt, siger han og vender tilbage til historien med præsten:

 

- Præstens kobling var, at vi laver en eller anden form for refleksion i forhold til os selv omkring døden, ensomheden og forfaldet, som er så tabuiseret i den her del af verden. Og derfor gør det indtryk, når vi ser de her billeder. Selvom der ikke er døde mennesker på dem, så læser vi meget mere ud af dem.

 

Vi kigger væk

 

Én ting er, at de forladte steder og forfaldet fascinerer os. Men hvorfor fanger det vores opmærksomhed i den grad, det gør? Vi kunne jo bare kigge væk i stedet for at lade os  drage af billederne.

 

- Vi kigger jo også væk. Det er derfor, der ikke er særlig mange, der går ind i de forladte huse. Vi ved jo alle sammen godt, at der er masser af forladte huse alle mulige steder, men der er ikke særlig mange, der tør gå ind i dem. Så vi kigger væk. Men når der så bliver lagt noget æstetisk frem for os, og når det bliver præsenteret næsten som kunst, så er der noget smukt i forfaldet, og derfor kan man ligesom bedre kapere det, siger Morten Kirckhoff.

 

Men det er vel også stadigvæk virkelighed?

 

- Ja, hvis du tager ud og oplever det. Men når det “bare” er billeder, behøver du ikke forholde dig til det på et konkret niveau. Der er over tusind mennesker, der har henvendt sig til mig, fordi de har set et forladt hus et eller andet sted i Danmark. Men de går ikke indenfor. De tør ikke, siger han.

 

Forskel på beskuer og fotograf

 

For mange er det nok at se billeder af forladt forfald på computerskærmen. Men for andre handler det i lige så høj grad om at komme ud i virkeligheden og dokumentere forfaldet med egne øjne og kamera.

 

- Det er jo bare en eller anden indre psykologisk barriere, der siger til folk, at de ikke vil. Og det er nok derfor, at de fleste “normale” mennesker ikke gør det. Men når jeg trækker i arbejdstøjet og tager ud for at finde forladte steder, så er det jo fordi, jeg dybest set stadig er en lille dreng indeni, siger Morten Kirckhoff.

 

Men det er ikke kun det adrenalinkick, det giver at udforske de forladte steder, som holder Morten Kirckhoff ved ilden og får ham til at bruge oceaner af tid og penge på at udforske det forladte.

 

- Hvis jeg kun ville have adrenalin, kunne jeg jo bare tage ud og springe bungee jump. Det er kombinationen af spænding, historie og “skattejagten”, der gør det. Jeg kan stadig føle mig som en 12-årig dreng, der lige har set Indiana Jones for første gang, når jeg tager ud, siger han.

 

Før det forsvinder

 

Selvom “urban exploration” handler om at udforske, så er det også afgørende at være der, før det er for sent. Gamle, forladte huse - ja selv historiske bygninger - har det med at blive revet ned, fordi de til sidst er i sådan en stand, hvor det ikke kan betale sig andet.

 

- Vi genopdager nogle steder, som er forsvundet på kortet og som ingen ved, er der mere. Vi dokumenterer det og tager historien og billederne med ud - uden at pille ved noget eller fortælle andre, hvor det er. Jeg er tit en af de sidste, der er på stederne, før de forsvinder, fordi de bliver revet ned eller på anden måde fjernet, siger Morten Kirckhoff.

 

Han er godt klar over, at der står rigtig mange forladte boliger og ejendomme rundt om i Danmark. Men han synes ikke, at det er sørgeligt, at de bliver revet ned - heller ikke selvom det betyder, at han eller andre “urban explorers” ikke når at besøge dem. Tværtimod.

 

- Det er ikke alt, der kan udvikles og holdes i gang. Jeg er mere vemodig ved, at der står 60.000 boliger i sådan en stand i Danmark. Men måske vil man en dag kigge tilbage på de billeder, der bliver taget af dem, som et interessant vidnesbyrd om noget fra en tid, der ikke kan genskabes, siger han.