Gå til oversigten

For få penge til nedrivning af forladte boliger

 

Hvis der skal pustes nyt liv i landdistrikterne, skal regeringen prioritere nedrivning af landets cirka 60.000 forladte og forfaldne boliger i langt højere grad, end den gør i dag. Sådan lyder meldingen fra eksperter og Kommunernes Landsforening.

Forladt stue et sted i Danmark. (2015)

Nedrivningsegnede huse

Af de 157.509 ubeboede boliger, der er i Danmark ifølge Danmarks Statistik, er 60.000 nedrivningsegnede, vurderer Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).

Tallet er behæftet med usikkerhed, da der ikke er en klar definition af, hvad det vil sige, at et hus er nedrivningsegnet.

Der er omkring 60.000 tomme boliger i Danmark, der er i så dårlig stand, at det kun giver mening at rive dem ned. Det har Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, SBI, anslået i analysen “Boligmarkedet uden for de store byer”.

 

Men selvom der fra statens side har været afsat over en halv milliard kroner til nedrivning og landsbyfornyelse siden 2010, er det langtfra nok, hvis man vil til bunds i de såkaldte “øjebæer”. Det mener Jørgen Møller, som er lektor på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet.

 

- Hvis man har en drøm om at få ryddet ud i de nedrivningsegnede boliger - foruden erhvervsbygninger, gamle kommunalbygninger og landbrugsbygninger - så er det jo latterligt små beløb, der er afsat, siger han.

 

Jørgen Møller anslår samtidig, at antallet af forladte, nedrivningsegnede boliger stiger med op mod 2.000 hvert år. Det stemmer overens med befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik, der viser en negativ befolkningstilvækst i landets yderkommuner, da affolkning ofte bærer skylden for tomme boliger.

 

- Der kommer hele tiden flere forladte boliger. Man fjerner toppen, men der kommer nye til i bunden. Det er helt til grin. Mener man det seriøst, så skal der langt flere midler til rådighed, siger han.

 

 

Symbolske beløb

 

Jørgen Møller bliver bakket op af Thorkild Ærø, der er direktør i Statens Byggeforskningsinstitut. Han mener også, at der skal langt flere penge på bordet, hvis antallet af tomme boliger i Danmark skal ned på et fornuftigt niveau.

 

- Pengene fra nedrivningspuljerne rækker ikke langt, hvis man går ud fra, at der er 60.000 huse, der skal rives ned. Det er symbolsk, siger han.

 

Landets kommuner melder sig også i koret af kritikere, der ønsker flere penge til at løse problemet. Men hos KL, Kommunernes Landsforening, afviser man samtidig, at det er kommunerne selv, der kan bidrage med de nødvendige midler.

 

- Det er ikke realistisk, at kommunerne kan løse problemet alene. De kommuner, der har størst problemer med forladte boliger, er samtidig de fattigste kommuner i landet, siger Eske Groes, der er chefkonsulent i Teknik og Miljø i KL.

 

Forskellige holdninger til nedrivningspulje

 

Eske Groes understreger samtidig, at det er nu, vi skal gribe til handling, hvis vi skal komme de tomme boliger til livs. Og han lægger ikke skjul på, hvem der skal gribe til lommerne.

 

- Hvis vi skal forebygge, at der ikke er 120.000 huse om fem år, så skal der gøres noget nu. Og der skal altså en betydeligt større indsats til, end den regeringen har lagt op til, siger han.

 

 

Venstres ordfører for landdistrikter og øer, Thomas Danielsen, mener dog ikke, at regeringen har sovet i timen eller for den sags skyld afsat for få penge til nedrivning af forfaldne og tomme boliger.

 

- Vi har prioriteret nedrivning i et fornuftigt niveau. Vores holdning er, at vi ikke bare kan rive huse ned og tro, at folk flytter ud i landdistrikterne af den grund, og derfor kan vi heller ikke ændre eller redde noget blot ved at hæve nedrivningspuljen, siger han.

 

Nedrivningspuljen er opbygget således, at kommunerne betaler 40 procent af omkostningerne ved en nedrivning, mens staten betaler de resterende 60 procent. Og det mener Thomas Danielsen er en god fordeling.

 

- Hvis der bare var frit slag, så tror jeg behovet for nedrivningspuljen ville stige markant. Det er ikke et mål i sig selv at få revet så mange huse ned på statens regning som muligt, og vi kommer ikke til at finansiere det 100 procent fra statens side, siger han.

 

Alle landsbyer kan ikke reddes

 

I forhold til størrelsen på nedrivningspuljen siger Jørgen Møller, lektor på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, at der er håb forude, hvis man får lavet en indsats straks. Men lige meget, hvor stor indsatsen og pengeposen bliver, så er det ikke alle landsbyer, der står til at redde.

 

- Hvis man får ryddet op og fjernet “de gamle ruiner”, så er det en god begyndelse. Og får man tilmed gang i erhvervslivet i den nærmeste købstad, kan det være med til at redde nogle af landsbyerne, siger han.

 

Hvis udviklingen skal vendes, nytter det derfor heller ikke at have følelserne uden på tøjet. I det hele taget handler det ifølge Jørgen Møller om at vende tingene på hovedet i forhold til, hvordan vi som samfund normalt plejer at gøre, når vi står over for udfordringer af den her type.

 

- Man skal kun satse på det, der har en fremtid. Der findes cirka 5.800 små og store bebyggelser (landsbyer, red.) i Danmark. De 500 af dem skal væk. Hvis man skal tænke strategisk, skal man ikke være alt for følelsesladet. Det er en dårlig kombination, siger han.

 

Det har desværre ikke været muligt at få et svar på kritikken fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).